TUR-ANBEFALING

Vi anbefaler en superfin tur med start i Holstebro, hvor shoppemulighederne er mange. Kør retur mod Vildbjerg og gør holdt undervejs ved Abildå Brunkulsmuseum. Kør videre til Trehøje. Slut dagen med et besøg på Kunstpavillonen i Videbæk. Turen indeholder både shopping, kultur, natur og kunst

Fra 12 minutter fra hotellet

Danmarks Flymuseum

Danmarks Flymuseum er et 7600 m² stort, moderne og levende flymuseum med 50 danske og udenlandske luftfartøjer fra 1911–2000. Bl.a. svævefly, veteranfly, jagerfly og helikoptere.

47 minutter fra hotellet

Jyllands Park Zoo

Jyllands Park Zoo er Danmarks hyggeligste zoo og en af Danmarks mest børnevenlige zoo, som i 2019 fyldte 50 år. Her kan I røre og fodre mange dyr, ride, sejle, køre i tog og meget mere

17 minutter fra hotellet

Legoland

Sæt et smil på børnenes ansigter og tilbring verdens bedste miniferie nogensinde inde i LEGOLAND® Park! Slip sindet løs, og udforsk en verden af LEGO® klodser, rutsjebaner og forlystelser for både børn og voksne

42 minutter fra hotellet

Vesterhavet

Året rundt er en slentretur på stranden et sikkert hit. En gåtur i den friske vind giver røde kinder og ny energi.

Nyd bølgernes brusen, mens børnene samler sten og muslingeskaller, kig indenfor i de gamle bunkersanlæg fra Anden Verdenskrig – men vær forsigtig! Havet og tidens tand sætter sine spor på bunkerne.

56 minutter fra hotellet

Fuglsang Sø

Fuglsang Sø, der ligger lidt nord for Herning, blev indviet i 2005. Den 28 ha store sø har to badestrande på søens østlige side.

Du kan bade i søen, men tjek vandkvaliteten på Herning Kommunes hjemmeside inden du springer i vandet, da der godt kan være alger om sommeren. 

9 minutter fra hotellet

Baboon City

Baboon City har mere end 200 sjove, interaktive forlystelser fordelt over 9.000 indendørs kvadratmeter. Du kan være sikker på en sjov og begivenhedsrig dag med underholdning for hele familien. Prøv hoppeborge, kuglerum, radiobiler, tarzanbane, minigolf, kæmpe trampoliner, rodeogris, sumobrydning, beachvolley, morskabsmaskiner og meget mere!

8 minutter fra hotellet

Trehøje Fodboldgolf

Trehøje Golfbane er en ren naturbane, der ligger placeret direkte i naturen, midt mellem lyng, skov og åbne arealer. 

Det er også en bane med store udfordringer og er således den højest rankede Par-72 bane i Danmark.

26 minutter fra hotellet

Præstbjerg Naturcenter

Naturen omkring Præstbjerg Naturcenter er storslået. Her er bakkede hedeområder, egekrat, smukke udsigtspunkter, små skove og søer. Tæt ved naturcentret er der legeplads, overdækkede madpakkehuse, bålsteder med grill, borde-/bænkesæt samt toiletter, der frit kan benyttes.

34 minutter fra hotellet

Ude efter mere?

Hvad skal man se og opleve omkring Vildbjerg?

Midtjylland er spækket med skønne oplevelser! Lige fra større seværdigheder, fantastiske madoplevelser og sjove aktiviteter til dig, som elsker at bevæge dig.
De mange muligheder er blot en kort tur fra Vildbjerg!

 Få inspiration til din næste oplevelse her

Se flere oplevelser