I mere end 115.000 – 120.000 år har Mørupstenen ligget på marken nær Snejbjerg. Her ligger den som et isbjerg, hvor kun en del af stenen er synlig. 8,6 m lang, 4,4 meter bred og 0,5 meter over jorden – men når man tænker på, at stenen går 3,5 meter under jorden, og vejer godt 500 ton, så er der her tale om Danmarks næststørste sten.
Opdateret af: VisitHerning | mail@visitherning.com
Mørupstenen er en såkaldt Larvikit, der er ”vandret” til Danmark under næstsidste istid. Larvikit er en grovkornet bjergart, der kun findes i det sydlige Norge vest for Oslofjorden. Man kalder derfor larvikitten for en ledeblok, da den helt præcist kan lede os tilbage til, hvor isen i sin tid kom fra.
Opdateret af: VisitHerning | mail@visitherning.com